Kliniske forsøg
Udvalget af antifungale lægemidler på markedet er lille, og der er begrænsninger for, hvilke NHS kan ordinere. Mange svampestammer har udviklet resistens over for flere lægemidler, og barske bivirkninger betyder, at nogle patienter ikke kan tåle visse lægemidler, så der er et desperat behov for nye svampemidler, ideelt set fra nye klasser, der endnu ikke er påvirket af resistens.
Hvordan nye lægemidler bliver godkendt
At få godkendt et nyt lægemiddel er en lang og dyr proces, der normalt gennemgår følgende faser:
| Grundforskning | At lære om sygdommen og lede efter molekylære mål for nye lægemidler, der skal bruges mod. |
|---|---|
| Opdagelse af stof | Screening af biblioteker af kemikalier eller justering af strukturerne af lovende forbindelser. |
| Prækliniske undersøgelser | Test af, hvor godt det potentielle nye lægemiddel virker i et reagensglas eller en dyremodel. |
| Ansøgning om at begynde menneskelige forsøg | |
| Fase 0 og I | Test af stoffet hos raske frivillige for at se, hvad der sker med stoffet inde i kroppen – hvor godt optages det i blodbanen, fordeles til det relevante væv (f.eks. lunger), metaboliseres og elimineres gennem urinen/fæces. Dette hjælper forskerne med at beslutte, hvilken række doser der skal bruges i forsøgene. |
| Fase II | Test af stoffet på flere hundrede patienter med tilstanden for at se, hvilken dosis der er mest effektiv og få en idé om eventuelle almindelige bivirkninger. |
| Fase III | Test af lægemidlet på flere hundrede til flere tusinde patienter med tilstanden for præcist at måle, hvor godt lægemidlet behandler sygdommen, og hvor ofte det giver hver bivirkning. |
| Ansøgning om lægemiddelgodkendelse | Ansøgning til EMA (Europa) eller et landespecifikt lægemiddelregulerende agentur såsom FDA (USA) om tilladelse til at begynde at sælge lægemidlet. |
| DEJLIG vurdering | Beslutning om, hvorvidt stoffet er gavnligt nok til at gøre det værd at betale for NHS |
| Idriftsættelse/finansiering | Hvis NICE ikke anbefaler et lægemiddel til rutinemæssig brug (hvilket har været tilfældet for mange svampedræbende midler), kan en læge stadig ordinere det til en patient, hvis deres lokale CCG accepterer at finansiere det. NAC er en specialist-CCG, der har ekstra frihed til at ordinere visse antimykotika, og nogle transplantationsenheder kan ordinere antifungal profylakse. |
| Fase IV | Også kendt som post-marketing. Kontrollerer, at stoffet fungerer så godt som forventet i en 'virkelig verden' indstilling. |
Læs mere om godkendelsesprocessen: Farmaceutisk Tidsskrift or Van Norman (2016)
CCG = Clinical Commissioning Group
Hvilke nye lægemidler er i øjeblikket i forsøg for aspergillose?
Nye lægemidler er normalt godkendt til invasiv aspergillose før CPA/ABPA.
- Olorofim er et nyt svampedræbende middel fra en helt ny klasse af lægemidler (orotomiderne). Den udvikles af F2G Ltd, som er en spin-off virksomhed, hvis rådgivere omfatter professor Denning. Olorofim har været igennem forskellige fase I forsøg, fase II forsøg og er for nylig (marts 2022) gået ind i et fase III forsøg for at se, hvor godt det virker hos 225 patienter med invasive svampeinfektioner.
- Rezafungin er en type echinocandin-lægemiddel, virker disse ved at hæmme en svampecellevægskomponenter, der er afgørende for homeostase. Det er ved at blive udviklet til at bevare sikkerheden af andre echinocandiner, samtidig med at det har stærkere farmokinetiske egenskaber. Det er i øjeblikket i fase III af forsøg.
- Ibrexafungerp er den første af en ny klasse af svampemidler kaldet triterpenoider. Ibrexafungerp virker på samme måde som echinocandinerne, men det har en helt anden struktur, hvilket gør det mere stabilt og betyder, at det kan gives oralt. Der er to igangværende fase 3 forsøg med ibrexafungerp. Den ene er FURI-undersøgelsen, der involverede 200 deltagere med invasiv og/eller svær svampesygdom.
- Fosmanogepix er afdet første af sin slags svampedræbende middel, som blokerer for produktionen af en essentiel forbindelse, der er vigtig for opbygningen af cellevæggen og selvregulering. Det har for nylig afsluttet sit fase II-forsøg, som involverede 21 deltagere.
- Oteseconazol er det første af flere tetrazolmidler, der er designet med målet om større selektivitet, færre bivirkninger og forbedret effektivitet sammenlignet med de nuværende tilgængelige azoler. Det er i fase 3 af udviklingen og er i øjeblikket under FDA-behandling med henblik på godkendelse til behandling af tilbagevendende vulvovaginal candidiasis.
- Encochleeret Amphotericin B er en type polyen, der dræber svampe ved at binde sig til ergosterol, som virker til at opretholde cellemembranens integritet. Imidlertid interagerer polyener også med kolesterol i humane cellemembraner, hvilket betyder, at de har betydelig toksicitet. Encochleated Amphotericin B er blevet udviklet for at undgå disse betydelige toksiciteter og er i øjeblikket i fase 1 og 2 af udvikling.
- ATI-2307 er en type arylamidin, som hæmmer mitokondriefunktionen i gær og derfor hæmmer væksten. Det har gennemført tre fase I forsøg og er indstillet til at gå i fase II forsøg i 2022.
Sådan finder du information om aspergillose-forsøg
Kliniske forsøg skal registreres offentligt af etiske årsager (fordi de involverer mennesker). Du kan bruge clinicaltrials.gov for at søge efter forsøg, som du muligvis er berettiget til at deltage i, eller for at finde resultaterne af forsøg, der for nylig er blevet gennemført.
Hvis du ikke er tryg ved de risici, der er forbundet med at teste et nyt lægemiddel, kan du i stedet melde dig frivilligt til et register eller en diagnostisk/biomarkørundersøgelse. Mange forsøg ser på, hvordan vi kan bruge eksisterende lægemidler i nye doser eller nye kombinationer eller i forskellige grupper af patienter, f.eks. ATCF: Itraconazol/voriconazol til patienter med cystisk fibrose, hvis sputum er vedvarende positivt for Aspergillus.
